Uanset hvilken Moccamaster-model du vælger, så brygger maskinen den perfekte kaffe. De er alle godkendt i henhold til European Coffee Brewing Centres strenge normer. Derudover er alle materialer og dele af højeste kvalitet, så høj, at vi tilbyder dig 10 års garanti.

Det betyder ikke, at alt skal være ens. En del af funktionerne påvirker hverken kaffesmagen eller kvaliteten, og der tilbyder Moccamaster forskellige løsninger.

Her er en oversigt over de forskellige valgmuligheder – og hvilken forskel de udgør.

Automatisk eller manuel drypstop

Drypstop sørger for, at dråber fra filterholderen ikke drypper ned på varmepladen, når du er færdig med at brygge. Ved manuelt drypstop forhindrer du dryp med en ventil, som du manuelt drejer fra åben til lukket position, når kaffen er færdigbrygget. Med automatisk drypstop sker dette automatisk, når du løfter glaskanden ud. En praktisk løsning i hverdagen.

Glaskande eller termokande

Alle Moccamasters kaffemaskiner med glaskande har egen varmeplade, som holder den færdige kaffe varm. Af sikkerhedshensyn slukker varmepladen automatisk efter 40 minutter.

Hvis du vil opbevare den færdige kaffe længere, er en kaffemaskine med termokande en god løsning. Du kan eventuelt købe en separat termokande hos os og hælde den færdige kaffe over på den.

Varmeplade

Moccamaster har modeller med to indstillinger på varmepladen. Det er en praktisk funktion, hvor du kan reducere temperaturen på varmepladen, når der er mindre kaffe tilbage i glaskanden.

Kalkindikator

Har du et højt kalkindhold i drikkevandet, såkaldt «hårdt vand», så bør kaffemaskinen afkalkes med jævne mellemrum. Vi anbefaler at der avkalkes efter brygning af 40 hele kander kaffe. På modeller med kalkindikator, lyser indikatoren hvis varmelegemet er kraftig tilkalket. Lampen skal helst aldrig lyse, dette undgås ved jævnligt avkalkning. Når lampen lyser indikerer den kraftig tilkalkning af varmelegemet. Læs mere om afkalkning af kaffemaskine

Farver på kaffemaskinen

For at matche din personlige smag og farverne i dit køkken, så fås Moccamaster i en række forskellige farver. Du finder kaffemaskinen i farverne sort, hvid, sølv, grøn, orange, messing, kobber, gul, rød, turkis, antracit, elfenben samt fire forskellige pastelfarver. Kombineret med det tidløse design har du alle muligheder for at vælge en kaffemaskine, som kan stå synligt fremme på køkkenbordet

Kaffemaskinens størrelse

De fleste Moccamastere kan brygge op til 1,25 liter kaffe per kande. Dette svarer til 10 kaffekopper, eller cirka 6 krus med færdigbrygget kaffe. Hvis du ikke har brug for al kaffen på én gang, kan du hælde kaffen over i en forvarmet termokande. Så har du varm kaffe i længere tid.

Hvis du er den eneste i huset, som drikker kaffe, eller hvis du brygger kaffe på forskellige tider på dagen, så kan du vælge enkopsbryggeren Cup One. Den laver et stort krus (0,33l) ad gangen. Cup One er også et godt alternativ i løbet af arbejdsdagen. Hvornår smager en perfekt kop kaffe bedre, end når du er på kontoret, ligegyldigt om det er på hjemmekontoret eller arbejdspladsen?

Ønsker du en stor kaffebrygger, der brygger mange kopper samtidig, for eksempel til kontorfælleskabet, så tilbyder Moccamaster flere store kaffemaskiner til professionelt brug.

Fælles for alle Moccamastere

Uanset hvilken model du vælger, så får du Moccamasters velkendte kvalitet, både når det gælder kaffens smag og selve kaffemaskinens levetid.

• Som eneste producent er samtlige kaffemaskinenr fra Moccamaster godkendt af European Coffee Brewing Centre (ECBC). Dette indebærer, at kaffemaskinen lever op til de strengeste krav til korrekt temperatur og bryggetid.

• Bryggetiden er 4-6 minutter for alle Moccamaster-modeller. Dette er den optimale tid for at få den ønskede smag og aroma fra filtermalet kaffe.

• Blandingslåget sørger for at blande de udsøgte kaffearomaer jævnt i løbet af hele bryggeprocessen, noget som giver den aller bedste kaffeoplevelse.

• Vandet holder altid en perfekt bryggetemperatur, når det løber ned i kaffen i filteret, det vil sige 92–96 grader. Den korrekte temperatur for færdigbrygget kaffe er 80-85C, dette sørger varmepladen for. Friskbrygget kaffe smager altid best, så servér den så hurtigt du kan.

• Moccamaster tilbyder 10 års garanti på alle modeller.

• Du kan købe løse dele til alle kaffemaskiner, også til de fleste ældre modeller. Du slipper derfor for at købe en ny kaffemaskine, bare fordi du har været uheldig og for eksempel beskadiget glaskanden, filterholderen eller andre dele.

• Vores egne værksteder sørger for, at alle modeller kan repareres. Perfekt for dig og godt for miljøet.

Kaffeinspiration

Brug og vedligeholdelse