Internationale sundhedsmyndigheder, herunder European Food Safety Authority (EFSA), bekræfter, at op til 400 mg koffein dagligt er sikkert for voksne – det samme som tre til fem kopper kaffe. Men spørgsmålet er stadig: Er kaffe godt eller skidt for dig? De seneste år har videnskaben gjort billedet meget tydeligere, og svaret er langt mere positivt, end mange forventer.
For at skille fakta fra myter har vi talt med Marit Lynes, direktør for organisationen Norsk Kaffeinformation. Hun hører ofte de samme spørgsmål fra kaffeelskere: Er kaffe usundt? Kan det skade hjertet? Bliver kroppen dehydreret?
Myte #1: “Kaffe er farligt for hjertet.”
Denne myte har eksisteret i årtier. Faktisk viser forskning, at et moderat kaffeforbrug er forbundet med lavere risiko for både hjerteanfald og slagtilfælde.
Myte #2: ”Kaffe dehydrerer dig.”
Det passer ikke. Moderate mængder kaffe bidrager til kroppens væskebalance. Som Lynes siger: Du skal måske oftere på toilettet, men samlet set mister du ikke mere væske.
Myte #3: ” Al kaffe hæver kolesteroltallet.”
Kun ufiltreret kaffe – såsom stempelkaffe og kogekaffe – kan øge kolesteroltallet på grund af stofferne cafestol og kahweol. Filterkaffe påvirker derimod ikke kolesteroltallet i nævneværdig grad.
Myte #4: ”Kaffe er usundt for alle.”
De fleste tåler kaffe uden problemer. Der gælder særlige anbefalinger for gravide og personer, der er følsomme overfor koffein, men for raske voksne er et moderat kaffeforbrug både sikkert og sundt.
Ifølge organisationen Norsk Kaffeinformation er filterkaffe det bedst dokumenterede sunde valg, da papirfilteret opsamler de kolesterolpåvirkende stoffer cafestol og kahweol. Espresso indeholder lidt mere af disse stoffer end filterkaffe, men langt mindre end kogekaffe, og anses for sikker i moderate mængder.
Stempelkaffe og kogekaffe indeholder de højeste niveauer af stofferne, som kan øge kolesteroltallet ved stort indtag. Mange automatiske maskiner bruger ikke papirfilter, og deres kaffe minder derfor ofte om kogekaffe i sammensætning.
”Vores forskning viser, at det kun er, når kaffen brygges med papirfilter, at stort set ingen cafestol og kahweol slipper igennem og ender i kaffen”, forklarer Lynes.
Det er netop her, Moccamaster udmærker sig. Som markedsleder inden for filterbrygning er alle Moccamaster-maskiner designet til at bruge papirfilter – det gør dem til det sundeste valg til din daglige kop. Med en Moccamaster på køkkenbordet bliver filterkaffe en naturlig del af hverdagen, og du får det bedste af begge verdener: smagen af perfekt brygget kaffe og trygheden ved at vælge den sundeste løsning for kroppen.
Derudover får du nyttige tips og inspiration til, hvordan du får mest muligt ud af din Moccamaster.